Fredag aften danner Kvik Hockey Arena igen ramme om en underholdende topkamp. Blue Fox skal forsvare sin føring i Metal Ligaen mod Aalborg Pirates. Braget fløjtes i gang kl. 20.00.

Der er dømt topunderholdning både på og udenfor isen fredag aften. Udover et tæt opgør mod piraterne fra Nordjylland, er der masser af gode tiltag før og under kampen for tilskuere ligeså. Dørene åbner klokken 18.00, hvor der tilbydes vaskeægte fadølsfest med fadøl ad libitum i 1 time for 69.- DKK. I samarbejde med Murphy’s Pub spilles der julemusik, og i første periodepause falder sneen når julebryggen frigives.

Hvad angår det der sker inde på isen, forventer Blue Fox ikke at Brett Perlini bliver klar til kamp. Han pådrog sig en hjernerystelse mod netop gæsterne fra Aalborg Pirates senest de gæstede Kvik Hockey Arena. De blev sendt hjem med et nederlag på 2-0, og det må være et tændt mandskab der vil have revanche mod blårævene. Herning byggede videre på sejrsstimen mod Odense Bulldogs i lørdags, og stimen tæller nu otte rene sejre i træk. Omvendt kommer Aalborg Pirates til kampen med en mere blandet optakt, men formåede altså senest at vinde mod kriseramte Rungsted.

Mange billetter er allerede solgt, det flotte tilskuersnit forventes at blive holdt og med en mulig sæsonrekord skal du være hurtig og skynde dig at finde din billet. Den kan findes lige her. I starten af ugen kunne Blue Fox meddele om et nyt merchandise-samarbejde med det lokale firma JE.dk. Den nye shop står klar, og er helt sikkert et besøg værd før, under eller kampen.

Vil du være sikker på din plads til hver kamp, så er det med at sikre dig et sæsonkort. Med et Unlimited Hockey-abonnement er det muligt at se kampene i Metal Ligaen overalt – og det er tilmed det absolut billigste.

Blue Fox-mandskabet og Kvik Hockey Arena er klar. På med halstørklædet og afsted til arenaen, for det er hockeytime i Herning!


Fire klubber helt enige: METAL FINAL4 2023 SPILLES I AALBORG Ishockeyens Metal Liga sendte 382.127 kroner af sted til KNÆK CANCER – Herning Blue Fox bidrog med kr. 93.519,-