I aften kl. 19.30 åbner ishockeysæsonen på Kvik Hockey Arena, når Blue Fox møder Odense Bulldogs i et topopgør mellem nummer 1 & 2 i den nuværende stilling i Metal Ligaen.

Blue Fox har vundet seneste kamp i Rødovre med 5-3, på en ellers svær udebane for holdet i de seneste sæsoner. Herudover åbnede Blårævene sæsonen med en vundet udekamp i Vojens, hvor SønderjyskE blev besejret i overtid.

Odense Bulldogs åbnede sæsonen med en sejr på udebane over Herlev Eagles, og senest i tirsdags blev det til en sejr over Frederikshavn White Hawks.

En række nye navne står overfor hjemmebanedebut for Blue Fox, mens Odense Bulldogs har en række tidligere Blue Fox spillere på holdkortet: Frederik Søgaard, Kristian Jensen, Markus Jensen, Mathias Mølgaard og Simon Schleicher, som alle tidligere har repræsenteret Blue Fox.

I de seneste sæsoner har kampene mod netop Odense Bulldogs budt på fysiske og intense opgør, og mon ikke at der venter en lignende kamp i aften.

Til kampen vil Blue Fox spille i specielle kamptrøjer, da kampen vil være en hyldest til de danske veteraner under DIF Veteran Match.

Der forventes at komme mange tilskuere på lægterne, så husk at benyt dit sæsonkort eller køb en billet med det samme på shop.bluefox.dk


Herning slog Odense 4-3 efter sen udligning Herning Blue Fox samler danske veteraner