Herning Blue Fox er i den grad i ilden omkring topplaceringerne inden julefreden kan sænke sig for en stund. I aften venter en svær udebane i Vojens inden Aalborg Pirates står klar på Kvik Hockey Arena til faceoff fredag aften kl. 19.00

Der er en regulær topstrid om førstepladsen i ligaen, og kun 3 point skiller 1., 2. og 3. pladsen. SønderjyskE har dog en kamp mindre, så hvis man savner sportslig spænding, så bliver det ganske enkelt ikke større de næste par dage. Aalborg Pirates kommer til Herning lidt tidligere end ventet, men da nordjyderne har spillet sig i Continental Cup Finalen, så har man rykket lidt rundt på kampprogrammet, og den lækkerbisken bliver således serveret for Jer med blot 1 uge til juleaften.

Men en tidlig julegave for de blå-gule fans mod Piraterne kræver en mindst 60 minutters intensiv og koncentreret indsats fra Herning Blue Fox. Sidste sæsons sølvvindere fra Aalborg står med en historisk bred trup med topspillere i stort set samtlige kæder og med avancementet til en europæisk finale, så giver det næsten sig selv, at der er en grund til deres umiddelbare placering i toppen af Metal Ligaen.

Senest har Blue Fox dog også fået rigtigt godt styr på det defensive spil. Vi er kommet tilbage til vores gameplan, hvor det offensive output skal komme gennem en stærk indsats i forsvaret og naturligvis en mur i buret. Kan vi lukke af for de mange offensive kræfter som Piraterne kommer med, så skal vi nok få produceret det nødvendige frem ad banen til at kunne vinde kampen.

Til torsdagens kamp mod SønderjyskE kan Herning Blue Fox igen stille med fuldt mandskab på nær de 5 udrejste U20 VM deltagere, angriberne Frederik Brændgaard og Lukas Bang samt målmandsteamet Thor Baden og Magnus Wulff og slutteligt assistent træner Dan Jensen. Vi forventer det bliver det samme mandskab vi får at se til topkampen mod Aalborg.

Blårævene står klar til denne datoflyttede perle af en Metal Liga kamp, faceoff er kl. 19.00 på Kvik Hockey Arena – vi håber at se dig, og indtil da kan du læse meget mere om dagens kamp i nedenstående interaktive kampprogram, hvor vores finske center Jarkko Malinen er på slap line.


"Magiske Matt" afgjorde fremragende topkamp i Vojens FAST ARBEJDE - Blue Fox - Her er der vintertemperaturer hele året