En fyldt Kvik Hockey Arena kommer i aften til at danne ramme om et kæmpe hockeyslag i Metal Ligaen. Ligaens 2’er fra Herning Blue Fox møder de nykårede Final4 pokalmestre fra SønderjyskE der ligger på 3. pladsen.

Og det er næppe gået nogens næse forbi, at det er et ”såret” rævemandskab der tager mod en af ligaens pt. mest formstærke mandskaber. De sidste 2 kampe mod netop SønderjyskE er endt med et nederlag til Herning Blue Fox, senest med semifinale exit i pokalsemifinalen mod netop aftenens modstander.

Dermed vil det være svært ikke at påpege et lille momentum til Sønderjyllands ishockeystolthed forud for opgøret, men også kun et lille et. Herning Blue Fox råder over en stor og kvalitativ trup, der dog er ramt lidt på samtlige positioner – lige fra målmand, til forsvar og angreb med hhv. skader og sygdom. Men det skal nu ikke blive en undskyldning, for kvaliteten er der ned gennem hele holdopstillingen, og fraværet af spillere skinner i denne tid igennem for samtlige hold i Metal Ligaen.

Dermed er der til aftenens topkamp - hvor der populært set er ”6 point” på spil - mere fokus på moralen på holdet, selvtilliden og dermed evnen til at kæmpe sig ud af dyndet og tilbage på sporet igen. Spillere og trænere kæmper hårdt for at vende bøtten, og det samme kan i den grad siges om supporterne og alle dem der støtter med fra lægterne, som gør alt hvad de kan for at hjælpe vores alles Blue Fox hold.

Lige nu ser det ud som om der bliver tæt på udsolgt i alle hjemmebanesektionerne, og det SønderjyskE ishockeypublikum er jo også kendt for at støtte tæt og flot op om deres lyseblå helte. Så det kan vel roligt beskrives som en fed ishockeyaften der er alle i vente. Blue Fox Support melder også sæsonens stærkeste medvind fra Sektion 18, en tiltrængt støtte i en svær tid, som vi håber vil sprede sig gennem alle de blå-gule støtter på lægterne. Vi har brug for opbakningen, så vi sammen kan kæmpe os tilbage på sporet, og fastholde vores top 2 placering frem mod slutspillet.

Har du ikke allerede købt billet til aftenens opgør, så hop ind på bluefox.dk og køb billetten til DIG, din nabo, din familie og alle venner, som du kan hive med til Danmarks fedeste ishockeyoplevelse i aften på Kvik Hockey Arena.

Det er nummer 2 mod 3 – det er ærkerivalerne – det er Herning Blue Fox vs. SønderjyskE

DET ER HOCKEYTIME!


Interview Brett Thompson Pontus Englund har spillet sæsonens sidste Blue Fox kamp