Så er det blevet tiden, hvor årets unikke Metal Final 4 trøjer, som Herning Blue Fox bar skal under hammeren. Om end trøjerne kun har semifinalestøv på sig, så hører der flere rigtigt sjove historier med disse meget specielle trøjer. Byd med og få et unikt minde til samlingen.

Årets Metal Final4 trøjer har lidt af en historie på bagen om end de kun nåede 2 perioders slitage gennem semifinalerne. Forinden afviklingen af Final4 2024, blev alle deltagende hold bedt om, at finde en mesterskabstrøje fra gennem tiderne, da det var temaet bag designet på alle årets Final4 trøjer. I Herning faldt valget naturligt, på trøjen der blev båret i de 2 mesterskabssæsoner 2011 & 2012. Minderne er mange fra disse sæsoner, og store navne som Bryan Marshall, Kevin Gardner, Kim Staal, Lubos Pisar, Mitch Ganzak, Jason Walters, Patrick Bjorkstrand, Oliver Bjorkstrand, Thomas Spelling, vores kaptajn Morten Poulsen, som i denne trøje satte dansk pointrekord tilbage i 2011 samt mange mange flere, har båret dette design og har bragt hæder til klubben.

Selve trøjen er faktisk en 2. produktion, da den første blev lavet forkert. Det resulterede i en hel del overarbejde på fabrikken hvor den bliver produceret, og da dagen for Final4 semifinalen oprandt var trøjerne stadig undervejs. De landede midt eftermiddag i Billund og blev fragtet med taxi fra Billund Lufthavn direkte til Aalborg, hvor de landede lige præcis til kampstart. Derfor blev blårævene nødt til at starte ud i de normale hjemmebanetrøjer, men fra 2. periode og frem bar de fordums tids storhedstrøje til Metal Final4 2024.

Vi håber i vil være med til at byde rigtigt godt med på de nostalgiske trøjer båret af denne sæsons rævekuld! Alle trøjer inkl. maskottens trøje er under hammeren – eneste undtagelse er #19 Martin Eskildsens Final4 trøje, da den blev vundet og valgt på ”Pick a Jersey”. Dog blev der lavet 2 pick a jersey trøjer i den originale hjemmebanetrøje, som skulle bruges hvis de rigtige Final4 trøjer ikke kom. Dem blev der spillet i gennem hele 1. periode – båret af #19 Martin Eskildsen og #36 Santeri Suistio.

Auktionen er delt op over 2 omgange og første del afvikles mandag den 5. og anden del er torsdag den 15. februar kl. 19.00 på Herning Blue Fox' facebookside i en liveudsendelse.

De 16 trøjer der kommer på auktion mandag d. 5/2 er:

# 07 Jacob Böll
# 27 Oskars Cibulskis
# 09 Brett Thompson
# 36 Santeri Suistio (hjemmebanetrøje m. Final4 logo)
# 17 Magnus Carlsen
# 52 Andris Dzerins
# 38 Morten Poulsen
# 13 Victor Cubars
# 81 Christian Mieritz
# 02 Blodtrøjen
# 21 Cam Brown
# 26 Philip Riisberg
# 05 Jakob Jessen
# 77 Mathias From
# 91 Simon Schleicher
# 67 Jesper Thörnberg

De 16 trøjer der kommer på auktion torsdag d. 15/2 er:

# 10 Frederik Brændgaard
# 14 Petter Hansson
# 36 Santeri Suistio (Final4 trøjen)
# 19 Martin Eskildsen (hjemmebanetrøje m. Final4 logo)
# 29 Lukas Bang
# 31 Valdemar Andersen
# 33 Tomas Gravgaard
# 48 Wiliam Lund
# 23 Philip Vesterby
# 24 Kasper Simonsen
# 98 Viktor ( Maskot)
# 08 Carl Winding
# 30 Mac Carruth
# 16 Patrick Madsen
# 06 Pontus Englund
# 50 Mathias Bau

Trøjerne kommer ikke nødvendigvis i den nævnte rækkefølge.

Vi vil opfordre jer til at læse auktionsdelen godt igennem hvis man vil byde på disse unikke spillertrøjer.

𝐑𝐞𝐠𝐥𝐞𝐫:

  • Startbud på alle trøjer er 700 kr.
  • Et bud skal forhøjes med min 100 kr.
  • Man byder ved at skrive sit bud i kommentarfeltet i liveudsendelsen.
  • Blue Fox ( Auktionsleder) skriver 1. gang, 2. gang og 3. gang samt solgt i samme kommentarfelt.
  • Blue Fox Support giver en 👍 når man har højeste bud under auktionen.
  • Man opfordres til IKKE at nøle med budene pga. tidsforskelle.
  • Budene skal skrives i kommentarfeltet til liveauktionen. Skrives det andre steder anses det som et ugyldigt bud.

OBS: Der kan forekomme små tidsforskelle ved enkelte Facebook-brugere. Derfor trækker vi 1, 2 og 3 gang ekstra lang tid.

  • En vunden auktion skal være betalt senest 2 timer efter man har vundet auktionen. Er dette ikke sket bliver trøjen sat til salg igen ved en senere lejlighed, med mindre andet er aftalt vedrørende betaling.
  • Betalingen skal ske på MobilePay : 785030 ( Blue Fox - Auktion)
  • Vinderne af auktionerne kan afhente deres trøjer ved Blue Fox administrationen.
  • Husk at gemme kvitteringen fra Mobilepay da den skal fremvises ved udlevering af trøjen.

𝐕𝐢𝐠𝐭𝐢𝐠:

Nogle af disse trøjer kan have synlige brugsspor da de har været benyttet i kamp. Hvilket betyder at man også køber trøjerne med brugsspor. I forbindelse med liveudsendelserne vil man fortælle om eventuelle brugsspor på de enkelte trøjer, så man er forberedt på disse inden man byder. Der er derfor ingen reklamationsret p.g.a. brugsspor på trøjerne. 

Auktionen foregår på Herning Blue Fox' Facebook side.

Er man forhindret i byde på dagen, så aftal med en ven som kan byde for dig og det samme hvis man ikke er på Facebook. Men husk, at aftale et max beløb indbyrdes, hvis man byder for en ven.😉

Auktionen er naturligvis for alle.


Defensiv erstatning på plads hos Herning Blue Fox GOALSHOW: Se målene fra Rungsted-Herning