I forbindelse med vores hjemmekamp mod Odense Bulldogs d. 8. september sætter vi fokus på danske soldaterveteraner, der har kæmpet for Danmark i konfliktfyldte brændpunkter.

Det sker med en hyldest af danske veteraner i KVIK Hockey Arena i anerkendelse af den indsats, de har ydet for Danmark. En del af veteranerne vender hjem med fysiske og mentale traumer, der følger dem resten af livet. Fælles for dem alle er, at de har sat livet på spil i en større sags tjeneste.

Hyldesten er en del af DIF Soldaterprojekts landsdækkende initiativ Veteran Match, der støtter og samler penge ind til at skabe idrætstilbud målrettet krigsveteraner med fysiske og/eller mentale skader. Idrætstilbudene i DIF Soldaterprojekts Safe Zones er en del af disse veteraners rehabilitering og helt afgørende for deres fysiske og psykiske trivsel. 

Initiativet har deltagelse af samtlige ishockeyklubber fra Metal Ligaen, alle klubber 3F Superligaen og NordicBet Ligaen og størstedelen af håndboldklubberne fra HerreLigaen. 

”Vi er stolte over at være en del af Veteran Match, som er et projekt vi i fællesskab med DIF og Herning Kommune forsøger at løfte til nye højder," siger Torben Skovsgaard.

"Vi har set mange positive resultater, som følge af Veteran Match, og er kun taknemmelige for, at vi kan få lov til at gøre en indsats for dem, som i så høj grad har gjort en indsats for alle os andre.”

"Vi håber, at der igen vil være stor opbakning, og vi glæder os til dagen,” siger Torben Skovgaard.

I forbindelse med kampdagen vil der blive rejst penge til fordel for veteranerne i form af forskellige tiltag. Herunder ved online salg af hyldest T-shirt og lodsalg for at kunne vinde enten Mac Carruths eller Valdemar Andersens målmandstrøjede, hvor pengene går direkte til de frivilliges arbejde i DIF Soldaterprojekts Safe Zones, hvor skadede veteraner kan mødes og dyrke idræt i trygge rammer i etablerede foreninger.


En intens kamp i vente mod Bulldogs fra Odense Mighty Bulls gjorde det igen: Målfest og hjemmesejr i arenaen