Den canadiske angriber Phil Marinaccio har spillet sin sidste kamp for Herning Blue Fox, da han har valgt at benytte sig af en option i sin kontrakt. Denne gav ham muligheden for at opsige samarbejdet med blårævene såfremt han fik muligheden for at spille i en højere liga end Metal Ligaen.

Den option har han nu forventeligt benyttet sig af, og fra Blue Fox’ side lever man naturligvis op til den kontraktuelle forpligtelse. Blue Fox’ sportsmanager Daniel Nyegaard har gennem noget tid været opmærksom på, at Phil har udtrykt ønske om at prøve noget andet. Derfor er det også blot formaliteter for at både Phil og Blue Fox kan komme videre, og ift. hans erstatning, så har Daniel Nyegaard flere rigtigt spændende emner på bordet, der alle besidder kvaliteterne til at kunne blive holdets nye topscorer. Men mere om det den næste tid…

Tak til Phil Marinaccio for indsatsen samt et stort held og lykke i fremtiden.


Sønderjysk kulturbærer skifter til Herning Blue Fox Dansk-lettisk stortalent til Herning Blue Fox