I eftermiddag er der igen ation på Kvik Hockey Arena, når Rødovre Mighty Bulls stikker hornene forbi rævehulen. Det bliver en dag fyldt med masser af god underholdning, hvor Danmarks sejeste maskot Victor får følgeskab af VM maskotten Beaty.

Den ellers så stolte talentudviklingsklub lider for tiden en placering i bunden af ligaen, og vi skal ikke længere tilbage end i mandags, hvor Blue Fox sejrede 5-1 i Rødovre med et decimeret mandskab. Sidste opgør i Herning så dog ganske anderledes ud, da man måtte helt ud i straffeslag, før Blue Fox kunne hive det ekstra point i land.

Der er fortsat en del spillere ude hos Herning mandskabet, mens også Rødovre må se bort fra sin topscorer og tidligere Blue Fox spiller Marcus Almquist. Det betyder at resten af Blårævene må vise alt det bedste de har lært i jagten på de 3 point.

Der er før kampen gang i konkurrencer om VM-billetter samt landsholdstrøjer og så er der jo garanti for fart, spænding og masser af action for alle gæstende når der er faceoff kl. 15.00. Så smut allerede nu forbi bluefox.dk og køb din billet til en herlig søndag eftermiddag for hele familien. Husk at der er gratis adgang for børn til og med 15 år, og så er der som altid også lækre popcorn til alle ungerne.


Interview Mathias Bau Hansen Herning alle gode gange tre mod Esbjerg