Søndag fejrer Danmarks ældste ishockey-supporterklub, Blue Fox support 30-års fødselsdag. I dagens anledning stiller spillerne fra Blue Fox op til kampen mod Sønderjyske i retro trøjer, som de så ud anno 1991.

”Ideen er vores, men heldigvis var klubben med på det og syntes, at det var en god idé, så det skal nok blive sjovt at se spillerne i det anderledes outfit”, siger Blue Fox support formand Kim Jensen til Herning folkeblad.

1½ time før kampstart byder fanklubben på kaffe og fødselsdagskage til de første cirka 200 personer. Desuden er der saftevand, popcorn og candyfloss til børnene, og arrangementet er for alle, også folk der ikke er medlem af fanklubben.

Senere venter så en klassiker i dansk ishockey, hvor altid stærke Sønderjyske gæster Kvik Hockey Arena.

“Vi er forberedt på at møde et hårdtarbejdende disciplineret hold som er I spillemæssig fremgang med mange sejre til følge på det seneste”, udtaler assistenttræner Dan Jensen.

”Alle skal være klar til at skøjte meget og hårdt samt vinde nærkampene og ikke mindst viljen til at vinde hver eneste skift hvis vi skal have succes mod Sønderjyske”.

Umiddelbart før kampstart skal fejres en unik kamprekord, hvilket, oveni fejringen af fanklubben, gør at spillerne er ekstra motiverede inden kampen søndag:

”Vi er meget motiveret for at slutte godt af inden landsholdspausen med en toppræstation for Blue Fox support som har jubilæum og naturligvis for vores kaptajn Daniel Nielsens skyld”, slutter Dan af.

Jacob Jessen er ude af truppen med en hovedskade, som han pådrog sig torsdag i Rødovre.

Kampstart er søndag klokken 15.00 på Kvik Hockey Arena – Billetter kan købes her.

Læs kampprogrammet herunder.


Highlights Blue Fox - SønderjyskE VIDEO: Højdepunkter fra Rødovre-Herning