Der er ændringer i kampprogrammet for Herning Blue Fox, som i samarbejde med Herlev Eagles har flyttet rundt på to indbyrdes opgør i Metal Ligaen.
Ændringerne betyder, at hockeyfans i Herning kan se frem til en ekstra hjemmekamp i december, når Herlev Eagles gæster Kvik Hockey Arena søndag den 6. december kl. 15.00.
Dermed er der lagt op til en spændende søndag eftermiddag med ishockey på programmet, når de to klubber, der har leveret flere intense opgør gennem de seneste sæsoner, igen krydser klinger.
Til gengæld skal Herning Blue Fox nu en tur til Sjælland i det nye år, hvor den tilsvarende udekamp mod Herlev Eagles spilles mandag den 11. januar kl. 19.00.
De nye kampdatoer er således:
-
Søndag den 6. december kl. 15.00: Herning Blue Fox – Herlev Eagles (Kvik Hockey Arena)
-
Mandag den 11. januar kl. 19.00: Herlev Eagles – Herning Blue Fox (Herlev)
Vi glæder os til at byde Herlev Eagles velkommen i Kvik Hockey Arena den 6. december og håber at se masser af blå og gule fans på lægterne til en spændende omgang søndagshockey.