Det bliver desuden en kamp der har fokus på Knæk Cancer kampagnen, som kulminerer med et stort live tv-show på TV2 samtidig med kampen i Herning.
Hjemmeholdet fik en lektion i fredag aften i Herlev, at fokus skal være 100% hele kampen, ellers kan det gå galt. De navy-blå helte første komfortabelt 4-1, men et par uopmærksomheder gjorde at kampen alligevel blev spændende.
Blue Fox sled dog en sejr hjem, og da Odense også fik en flot 5-1 sejr over Sønderjyske fredag aften, er det lagt i kakkelovnen til et forrygende opgør, hvor der stadigt er få ståpladser at købe til kampen.
”Det bliver en tæt og fysisk kamp mod Odense – Odense er for alvor begyndt at blande sig i topstriden efter deres sejre mod både Aalborg og SønderjyskE – Jeg forventer en seværdig kamp med masser af action”, udtaler Vice Sports Manager Daniel Nyegaard til bluefox.dk lørdag morgen.
Der er især en spiller, som har været i fokus for Blue Fox i den seneste tid – Mac Carruth:
”Det er naturligt, at Mac stjæler overskrifterne i øjeblikket, men han er også den første til at rose den holdindsats, som der bliver leveret omkring ham fra hele holdet. Men Mac fortjener også at det fokus og den ros, som bliver rettet hans vej i øjeblikket - og lige nu går det hele op i en højere enhed både på og udenfor banen, hvor han er blevet et samlingspunkt i omklædningsrummet og iblandt vores fans.”, slutter Daniel af.
Brett Perlini er ude med en hjernerystelse, som han pådrog sig i kampen mod Aalborg Pirates.
Daniel forventer at Mads Christensen er tilbage på holdet til kampen lørdag aften, og ligeledes er Mac Carruth tilbage i målet efter at have siddet over mod Herlev Eagles.
Kampstart er klokken 19.00 på Kvik Hockey Arena, og billetter kan købes her.