Med andre ord, vinder Herning mandskabet over Herlev Eagles i aften og sætter det sjællandske mandskab kniven for struben med 4 mulige ”matchpucke”, eller lykkedes det for pokalfinalisterne at spille sig ind i kampen om semifinalen igen.
Det er højintenst slutspilsdrama af bedste skuffe, hvor hele sæsonen er på spil i ganske få kampe. Og hvor ambitioner og forventninger kan få ny energi eller blive knust på blot få dage.
I aften skal det 3. slag så slås, og Blårævene har spillet sig i en gunstig position. Men omvendt så er kun halvdelen af de kampe der skal vindes på nuværende tidspunkt vundet, og Herlev kommer uden tvivl til det midtjyske, med en ganske enkelt plan. I aften kræves der sjællandsk sejr, hvis det ikke skal komme til at se mere end håbløst ud for Herlev Eagles. Mandskabet er dygtigt, talentfuldt og fighterevnen stor. Men i det midtjyske ønsker man at vise, netop hvor stor en mundfuld det ambitiøse grundspilsvindende Herning mandskab er.
Dramaet fortsætter, 3. kvartfinale spilles i aften på Kvik Hockey Arena, og dybt nede i kældergangene står Blårævene klar til sammen med Danmarks allerbedste hockeypublikum, at tage det tredje stik til Herning og dermed muligheden, for at spille sig til semifinalen allerede i fredagens udekamp.
Kom ud og støt drengene til en sejr, og har du ikke allerede sikret dig billetten, så kig forbi bluefox.dk og find din plads på lægterne, så du kan være med til at heppe Herning Blue Fox til sejren.
IT’S PLAYOFF TIME!