En vild efterårsferie skydes i gang, når gæster Frederikshavn White Hawks søndag eftermiddag gæster Kvik Hockey Arena til et vigtigt opgør i Metal Ligaen. Den første puck smides til face off kl. 15.00.

Fire kampe på syv dage. En hektisk uge 42, der kan sende Blue Fox-tropperne endnu længere op i tabellen. Første modstander er klubben fra Vendsyssel, og hvilken bedre anledning findes der til at bruge søndagen med sin familie end til et intenst hockey-opgør i Kvik Hockey Arena?

Der er flere gode tiltag til at starte efterårsferien med, hvor der bl.a. findes gratis candyfloss til børnene og – som altid – er gratis entré for børn til og med 15 år.

Blårævene møder op med en god portion selvtillid i tasken, idet det er blevet til seks point i de seneste to kampe. Kampen i Rødovre tirsdag aften var dog en rodet affære, hvor ikke alle facetter af spillet lykkedes. Christian Mieritz opsummerede det meget præcist med ordene: ”Vi fik det vi kom efter; 3 point.”

"Vi går ind i en hård uge med fire kampe på syv dage, som bliver meget afgørende for vores deltagelse i Metal Final4 - og det bliver en god test af drengene ift. deres evne til at fokusere på banen, men også holde fokus på restituering udenfor banen."

"Flere spillere er blevet klar til at spille igen, og vi forventer at blot Petter Hansson sidder udenfor”, udtaler Daniel Nyegaard.

Gæsterne fra Frederikshavn kommer til kampen med hele fire nederlag i streg. Senest var det Odense Bulldogs, der tog tre point med fra Nordjylland fredag aften. Ambitionen om at deltage i Final4 må for alvor synes at være uopnåelig for Vendelboerne.

Har du endnu ikke sikret dig dit Unlimited Hockey abonnement? Så kan du finde det lige her.


Highlights Blue Fox - Frederikshavn White Hawks Dansk landsholdsspiller klar for Blue Fox