Den 21-årige fysiske forsvarsspiller Magnus Koch rykker rødderne op, og flytter nu både karriere og adresse fra Sjælland til den midtjyske ishockeyklub Herning Blue Fox.

Blue Fox defensiven har uden tvivl fået en ”forsvarsklippe”, der skal bringe bredde til Herning holdet, som ser en masse udviklingsmuligheder i Magnus. Og med sine 186 cm og 99 kilo er det en stor størrelse spiller der uden tvivl vil bringe fysik med i sit spil og ikke mindst en sund konkurrence om top 6 pladserne i de bagerste kæder.

Sportschef Martin Struzinski siger følgende om seneste tilsnit til defensiven. ”Magnus er en ung back som går ind i hans 4. sæson i Metal Ligaen og med erfaring fra diverse ungdoms VM vidner det om et stort potentiale. Vi ved at han er en fysisk stærk spiller som vinder mange nærkampe og er dygtig til at skabe plads til sine medspillere. Vi tror på at han vil passe godt ind i vores spillestil og med hans professionalisme samt høje ambitioner er vi overbeviste om, at vi kan få endnu mere ud af hans kvaliteter”.

Magnus kommer til Herning efter 3 sæsoner hos ligakonkurrenterne fra Herlev Eagles der er kendt for sit stærke defensive arbejde. 107 kampe på højest mulige niveau i Danmark er det indtil videre blevet til, og næste destination er således den herningensiske ishockeyskole og en plads i cheftræner Pekka Tirkkonens trup til sæsonen 2021-22 i Metal Ligaen.

Kontrakten med Magnus Koch er som sædvanligt under betingelse af den endelige godkendelse fra DIU.


METAL LIGAEN: Her er DIT HOLDS første hjemmekamp Et bæredygtigt samarbejde med dybe lokale rødder