Kaptajnen og klublegenden Daniel Nielsen har taget sine sidste skøjtetag som Blue Fox spiller. Han har nu taget et endeligt valg om at lægge skøjterne på hylden og efterlader en vanvittig og rekordfyldt karriere bag sig.

Tak siges kun at være et fattigt ord, men i dette tilfælde må det være det mest sigende ord, når en spiller som Daniel Nielsen vælger at indstille karrieren og herfra hellige sig livet med familien og ikke mindst hans nye job i det civile.

På vegne af klubben skal der rettes en kæmpe TAK for de ufatteligt mange sæsoner med ræven på brystet og det blå-gule hjerte for evigt bankende for den klub, som du loyalt og tro har valgt at repræsentere gennem det meste af din karriere. TAK for de mange du har hjulpet til deres egne store karrierer med dig som forbillede. TAK for alt du har givet til fansene som klubbens mand. TAK for de mange mesterskaber og stunder hvor du har løftet pokalen til knaldende konfettibrag og lyden af Queens evige klassiker. TAK for alt hvad du har gjort for- og altid vil være for Herning Blue Fox. TAK Daniel!

Daniel stopper efter en sæson, hvor du godt nok ikke endte med at løfte pokalen, men alligevel så endte han helt på toppen og slog alletiders rekord i dansk ishockey - flest spillede danske ligakamp for én og samme klub. Den rekord vil komme til at stå for evigt i Herning og måske endda i dansk ishockey. Det gør Daniel til en ener og med en bedrift der bare endnu en gang viser hvorfor vi skylder kaptajnen og legenden en kæmpe TAK!

Når den nye sæson starter op vil vi glæde os til at fejre Daniel som han fortjener - så husk allesammen at sætte et stort X til Daniels sidste tur på isen.

Og hvad kunne være mere sigende end ord fra kollegaer gennem en fantastisk karriere og hyldesten til kaptajnen og legenden da han slog alletiders rekord. SE VIDEOEN HER


Bang og Schleicher forlænger med Blue Fox Blue Fox har træningskampene på plads