Det tog blot nogle få minutter og nogle nedbrud på siden før alle billetter var væk.

Tirsdag aften åbnede Herning Blue Fox for, at alle sæsonkortholdere kunne logge ind på billetsystemet, og forsøge at blive blandt én af de heldige der fik en billet til fredagens kamp mod Rødovre.

Det tog ikke mange minutter før alle billetter var væk, og desværre betød den massive interesse på samme tid også, at systemet ikke responderede hos flere af Blue Fox' sæsonkortholdere.

Det har også skabt en del forvirring om hvorvidt man har fået sikret sig én af de attraktive billetter, da flere havde bedt systemet om at lave sæsonkort om til billet. Men for at du med sikkerhed ved, at du har adgang til kampen på fredag mod Rødovre, skal der under "mine billetter" stå at du har billet(ter) til kampen og IKKE sæsonkort. Fuldstændig ligesom på billedet i nyheden og herunder. Hvis du kun har sæsonkort, og ikke har fået lavet dem om til billetter kan du desværre ikke komme ind til netop kampen på fredag.

Dog har du en mulighed igen, når vi åbner for billetterne til kampen den 16/10, og herefter håber vi inderligt, at de her restriktioner slutter, så vi kan byde ALLE Jer der har et Unlimited sæsonkort eller et sponsorat indenfor igen, for det her gør ondt på os alle, og vi savner den totale opbakning fra lægterne!


Blue Fox tager imod Rødovre UDSOLGT - der er ikke flere billetter til på fredag