Fremtidens blåræve står klar i manegen, og nu er yderligere 3 talenter klar til at tage springet fra ungdomshockey i Herning Ishockey Klub og op til en fast kontrakt hos Herning Blue Fox.

Dermed har et årelangt talentarbejde hos moderklubben Herning Ishockey Klub igen båret frugt, og ansigterne kan nu sættes på nogle af de spillere der kommer til at tegne rygraden på fremtidens hold i Herning.

Og der bliver hentet spillere op til alle 3 positioner på banen. Vi starter med bagerste skanse, hvor endnu en gren af Andersen familien tager skridtet op til en del af den trio der skal vogte målet for Blue Fox. 17-årige Valdemar Andersen har de seneste åringer bejlet til en fast kontrakt hos Blue Fox, hvilket nu endeligt er lykkedes Valdemar som dermed træder i fodsporene på både far Ernst Andersen og storebror Frederik Andersen der begge har vogtet målet i Herning, men også mor Charlotte Andersen, storesøster Amalie Andersen og storebror Sebastian Andersen har alle spillet og spiller fortsat på højeste niveau. Så det er tydeligt for enhver at Andersen familien besidder de bedste hockeygener, hvilket således er ført videre til Valdemar der med hans nye kontrakt og det familiekendte nummer 31 på ryggen, er klar for Blue Fox til den kommende sæson.

Hvis vi bevæger os et skridt længere op ad banen, så er det blevet til en kontrakt for den kommende sæson til 20-årige William Lund. William kommer til at blive en del af det herningensiske forsvar, og har således fortsat sin endelig Blue Fox debut til gode. Dog har han alligevel erfaring med Blue Fox mandskabet med i rygsækken, da han har deltaget i flere træninger med blårævene. De træninger er givet godt ud, og Herning Ishockey Klubs U20 spiller kan dermed trække den blå-gule rævetrøje med nummer 48 over hovedet til den kommende sæson i Metal Ligaen.

Den sidste spiller har dog allerede haft sin debut for Herning Blue Fox i den forgangne sæson, og hvilken debut! For Hjalte Kruse Thomsen fik nemlig vist at han havde x-factor med sin enestående teknik og de kompetencer han kommer til at kunne bidrage med til fremtidens Blue Fox.

Det borger godt for den kun 16-årige Herning dreng, der både fik assisteret og nettet selv i de 4 kampe han spillede for Blue Fox, og kigger man på hans seneste sæson i henholdsvis U17 og U20 ligaen, så blev der præsteret hele 86 point i 43 kampe. Hjalte bliver uden tvivl en spændende spiller at følge i de kommende 2 sæsoner.


Finsk publikumsdarling tager landsmand med til Herning Blue Fox booster holdkortet med 2 stærke signings