Fredag jagter et stadig afbudsramt Blue Fox mandskab deres anden sejr i træk når de besøger Esbjerg Energy. Pucken smides kl. 19.00.

Tirsdag fik Blue Fox en længeventet og yderst tiltrægt sejr, da Odense blev basket godt og grundigt i Herning. Det var en kamp hvor arbejdsindsatsen og indstillingen var helt som den skulle være, hvilket den sådan set har været i flere af de andre kampe også. Men denne gang blev det kombineret med skarphed foran kassen, og så gik det pludselig rigtig godt. Det var specielt den nye kæde med Brodie Dupont, Mathias Bau Hansen og Markus Jensen der brillerede. Mon ikke de også er at finde sammen fredag aften?

Det er ikke ret længe siden vi sidst mødte Esbjerg, og det er ikke en kamp som behøver specielt meget gennemgang. For ikke nok med at vi spillede skidt og tabte, så var det ligesom der skaderne og karantænerne for alvor begyndte. Så lad os bare sige at det var mod Esbjerg det begyndte, og mod Esbjerg at det sluttede. De mange fravær har fået den resterende del af truppen til at rykke tættere sammen, også i en tid hvor det ellers er afstand der bliver anbefalet. Skal Blue Fox have point i Esbjerg så kræver det en ny helstøbt arbejdsindsats, hvor skarpheden i begge ender følger med. Det bliver svært, for Esbjerg er godt kørende, og så er det bare altid svært i Esbjerg. Men det er ikke umuligt.

Esbjerg er rigtig godt kørende, og kommer med fem sejre i tæk. Alle kampe med undtagelse af en har været tætte, men det er også stærkt konstant at trække det længste strå i de tætte opgør. Deres seneste kamp blev spillet d. 23. oktober mod SønderjyskE. I den kamp fik deres nye canadiske profil Adam Cracknell debut, og han fik direkte ind og blev afgørende. Han lavede nemlig begge mål i sejren på 2-1. Han bliver en spiller som Blue Fox i den grad skal holde øje med.

Blue Fox skal bare tømme sig fuldstændig. Det kan nemlig vise sig at være den sidste kamp for holdet i to uger. Kampen på hjemmebane mod Herlev på søndag hænger i en tynd tråd, og derefter er der en landsholdspause, som så bliver uden landsholdsishockey. Men pausen skal stadig holdes, hvilket nok er meget godt for Blue Fox. Så næste kamp kan meget vel først blive d. 13. november ude mod SønderjyskE.

En kamp som er vigtig, ligesom alle andre. Men for Blue Fox, og i den situation vi står i. Så er det bare en mulighed for at levere et kæmpe resultat. Vi tror på, hvilket vi altid gør når vi indtager isen.

Byens rødder – Midtjysk vilje. Rigtig god kamp til alle


Kampen søndag mod Herlev er AFLYST Er hockeyfolket klar til Danmarks bedste pizza