Nyeste tilføjelse til en i forvejen stærk Blue Fox trup, Teemu Pulkkinen, får sin debut på udebane i Hørsholm skøjtehal fredag aften mod Rungsted Seier Capital.

Han har den seneste lille uges tid trænet sammen med holdet, som efter de 2 sejre over Herlev, har kunnet arbejde meget fokuseret ovenpå en turbulent periode med sygdom i truppen.

“Det er en uge siden sidste kamp, så vi har endeligt haft mulighed for at træne som hold på specifikke detaljer i spillet vi skal forbedre”, udtaler sportschef Martin Struzinski til bluefox.dk.

”Vi møder et rigtigt stærkt offensivt hold i Rungsted med mange dygtige individualister, så det handler om at været påpasselige og smarte med pucken og ikke give dem for mange muligheder til at vende spillet.

Rungsted spiller bedre end der hvor de ligger i tabellen så vi kommer med stor ydmyghed og respekt for modstanderen”, slutter Martin af.

Med Morten Poulsen som den eneste tvivlsomme torsdag eftermiddag, bliver det et tophold i næsten stærkeste opstilling, som skal forsøge at hente point mod de forsvarende danske mestre.

Husk at du kan se kampen live på Tv2Play fredag aften med kampstart klokken 20.15.


40 minutters målorgie endte med 6-5-sejr til Rungsted i overtid 1500 SIDDENDE TILSKUERE til ishockey fra søndag eftermiddag